Stor fremgang i omsætning og resultat i IDdesign a/s.


Dato: 02-11-2017 13:57:47
 

IDdesign, der står bag selskaberne ILVA og IDEmøbler, oplever markant fremgang med en omsætning i seneste regnskabsår på 1,77 milliarder kroner og en forbedring af resultatet på 150 millioner kroner.
 

Omsætningen i ILVA og IDEmøbler steg med 12 procent i løbet af regnskabsåret, og kombineret med en markant reduktion af omkostningerne betyder det, at IDdesign forbedrede det samlede resultat med 150 millioner kroner sammenlignet med året før, så IDdesign samlet kom ud af regnskabsåret 2016/17 med et underskud på 62 millioner kroner.

”Jeg er meget tilfreds med forbedringen af resultatet. Specielt fordi det først og fremmest er drevet af højere omsætning og flere kunder. Det, at kunderne reagerer positivt på vores nye initiativer, er jo helt afgørende for vores succes på sigt, og der er ingen tvivl om, at der er langt mere perspektiv i at forbedre resultatet gennem udvikling af virksomheden end ved blot at gennemføre besparelser,” siger administrerende direktør i IDdesign, Michael Christiansen.

Store investeringer i fremtiden

I løbet af regnskabsåret har IDdesign derfor også fortsat investeringerne i nye butikker. Blandt andet gennem åbning af nye butikker i Haderslev og Helsingør og modernisering af ILVA i Lyngby og IDEmøbler i Esbjerg.

Også et nyetableret kundeservicecenter som har åbent syv dage om ugen og investeringer i nye medieplatforme har været med til at tiltrække flere kunder i regnskabsåret.

Der er ingen tvivl om, at vi samlet står langt stærkere nu end for et år siden. Det skyldes både det markant forbedrede resultat og de initiativer, vi har taget, for at blive endnu mere relevante for kunderne,” siger Michael Christiansen.

Han fremhæver samtidig, at også medarbejdertilfredsheden i selskabet er steget markant, og dermed er alle hjørnesten lagt til fortsat vækst.

”På baggrund af de forbedringer, vi har set, fortsat store investeringer i kunderne og en god start på det nye regnskabsår forventer vi endnu en væsentlig fremgang i omsætning og resultat i indeværende regnskabsår,” siger Michael Christiansen.

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra ILVA & IDEmøbler:


Arbejdsglæde og omsætning vokser hos ILVA og IDEmøbler
Lisa fra Kolding er Danmarks bedste elev i IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA åbner outlet i Esbjerg
Dyrup i samarbejde med IDEmøbler og ILVA
IDdesign & ILVA søger nye talenter i designkonkurrence
IDEmøbler vil rulle Aalborg-koncept ud flere steder i Danmark
Forventer over 1000 ansøgninger til elevpladser
Dansk møbelkæde ekspanderer i Europa
Møbelkæder spår rekordsalg til Black Friday
ILVA og IDEmøbler vinder igen markedsandele
Sang og dans på IDEmøblers og ILVAs centrallager
Ny logistikchef for IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA satser på miljørigtige havemøbler
IDEmøbler og ILVA har succes med ny model for elevrekruttering
IDEmøbler og ILVA sætter fokus på ledelse i elevuddannelse
ILVA og IDEmøbler investerer i fremtiden
IDEmøbler og ILVA satser skandinavisk

Om ILVA & IDEmøbler

IDdesign er Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 60 møbelhuse og en omsætning på ca. 1,6 mia. kr.

IDdesign driver detailhandel under navnene ILVA, IDEmøbler og IDdesign – sidstnævnte har 20 franchisebutikker beliggende i Mellemøsten, Sydeuropa og Østeuropa.

IDdesign ejes af LARS LARSEN GROUP.


Kontakt
E-mail: [email protected]
Telefon: 88179000
Web: www.iddesign.dk
Adresse: Damvej 9
Postnummer: 8471
By: Sabro

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk