Kedelige kæder krakelerer, mens spændende danske kæder erobrer udlandet


Dato: 14-05-2018 09:12:05
 

PRESSEMEDDELELSE

Dansk detailhandel er inde i et afgørende udskilningsløb, hvor der ikke er tid til at stoppe op og hvile på laurbærrene. Der er mange trusler, men heldigvis også nye muligheder. I Kæder i Dansk Detailhandel 2018, der netop er udkommet, tegner der sig et billede af en branche i rivende udvikling

Højkonjunkturen sætter kæderne under pres

Højkonjunkturen har de seneste år sat flere og flere kæder, herunder discountkæder, under pres. Tydelige eksempler inkluderer bl.a. lukningen af Kiwi samt de mange butikslukninger hos både Aldi og Fakta, mens Fona helt fik dødsstødet grundet manglende relevans for de danske forbrugere. Som det fremgår i publikationen Kæder i Dansk Detailhandel 2018 er der til gengæld dukket helt nye kæder op, der lynhurtigt har fået godt fat i den danske forbruger, herunder Normal, der snart kan nå 100 butikker i Danmark og er godt på vej ind i Norge og Sverige her i 2018.

Kæder i Dansk Detailhandel 2018, der udkom d. 1. maj, viser således også en vild og voldsom udvikling med samlet set langt færre kæder, end vi havde for få år siden. Ved udgangen af 2017 havde Danmark således 315 kæder med i alt 12.757 butikker, hvor der bare fire år tidligere var 348 kæder med i alt 13.557 butikker. Det er et fald på næsten ti pct. i det samlede antal kæder, og det viser med al tydelighed, at den fysiske detailhandel er presset på alle fronter, både af forbrugsændringer og af stærkt stigende e-handel.

”Det flugter særdeles godt med udviklingen i USA, hvor mange kæder er gået konkurs, er lukningstruede eller har reducereret butiksantallet voldsomt. Her refereres der både til ”retailmaggedon” og ”retail apocalypse”, men tager man et kig på de kæder, der må lukke, tegner der sig et klart billede af store og statiske virksomheder, der har været ude af stand til – eller for langsomme om – at innovere og dermed nu må tage konsekvensen. Se bare på den amerikanske afdeling af Toys’R’Us”, siger adm. direktør og detailhandelsekspert i analyse- og konsulenthuset Retail Institute Scandinavia, Henning Bahr.

E-handlen og nye butiksformater buldrer frem

Kæder, der ikke har en stærk og integreret e-handelsplatform taber betydelige markedsandele. Stort set alle kæder har i dag e-handel, men kun et fåtal har en sammenhængende omnichannel-strategi, hvor forbrugeren synes, det er gnidningsfrit at shoppe hos kæden.

E-handlen domineres i dag af pureplayers, herunder i høj grad af udenlandske e-butikker som Zalando, eBay og Amazon, men også stærke fysiske kæder, der har fået godt fat, fx Coop.dk & Bilka.dk, blander sig i festen. De store udenlandske e-butikker truer allerede nu dansk detailhandel, og det bliver sandsynligvis endnu værre, når Amazon etablerer sig i Danmark.

At pureplayers også etablerer egne butikker/showrooms, som fx Bootz i Roskilde, lægger naturligvis yderligere pres på de gamle butikskæders butiksformater og flagship stores. De skal kunne meget mere fremover.

Udenlandske kæder erobrer dansk detailhandel, men danske kæder har vind i sejlene i udlandet

Over 100 udenlandske kæder har mere end 3.000 butikker i Danmark, dvs. stort set hver tiende butik i Danmark. Norskejede franchise-koncepter som Rema 1000 og 7-Eleven kan nævnes som særdeles succesrige kæder, hvor mange selvstændige danske købmænd tjener gode penge på at ”abonnere” på et stærkt udenlandsk ejet kædekoncept.

Men heldigvis er der også masser af muligheder, som de dygtige og kapitalstærke kæder kan udnytte endnu mere fremover.

Over 75 danske kæder har over 12.000 butikker i udlandet – stærke kæder er en eksportsucces.

Der er masser af eksempler på, at danske kædekoncepter har indtaget udenlandske markeder med stor succes. I den nyeste udgave af Kæder i Dansk Detailhandel 2018 er nedenstående kæder i top 5:

                           Udenlandske butikker

Bestseller          over 2400
Jysk                    over 2400
Ecco Sko           over 1500
Netto                 næsten 900
Pandora            næsten 900

Forbrugerne foretrækker fortsat at handle i den fysiske butik, eller i kombinationen af online og fysisk butik

Samlet set viser ovenstående gennemgang, at truslerne er mangfoldige, og at ingen vil kunne overleve ved bare at gøre, som de plejer. Selv om e-handel er utrolig vigtig – og skal være en integreret del af en velfungerende omnichannel-strategi – så er udgangspunktet for de fleste forbrugere dog fortsat, at man ønsker at handle enten i den fysiske butik eller en kombination af online og fysisk butik. Der er naturligvis store brancheforskelle, men det viser, at den fysiske butiks rolle kan forsvares og måske forstærkes, hvis man husker at gentænke butikkens relevans og funktion.

”Butikkerne har uden tvivl fået en hel ny rolle, men i denne oplevelsesøkonomi har de aldrig været vigtigere, om end retailere fremadrettet skal gå i tænkeboksen og vurdere, hvor mange butikker der reelt er behov for og samtidig, hvordan de kan innovere, for at butiksoplevelsen lever op til de konstant forbundne forbrugeres krav. Det er dermed ikke ”retailmageddon”, men nærmere ”retail transformation”, der er undervejs”, siger Henning Bahr, adm. direktør og detailhandelsekspert i Retail Institute Scandinavia.

>> Læs mere om "Kæder i dansk detailhandel 2018" her

Yderligere information:

Henning Bahr
Adm. direktør, ejer og chefredaktør

Mail: [email protected] 
Direkte: +45 20 43 00 11

 

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra Retail Institute Scandinavia A/S:


Om Retail Institute Scandinavia A/S

Hos Retail Institute Scandinavia brænder vi for retail og forbrugeradfærd, og det har gjort os til førende eksperter på området. Vi skaber værdi for vores medlemmer og kunder ved at hjælpe dem til vækst gennem viden, indsigt og erfaring.

Gennem dataindsamling, analyse, monitorering og inspiration fra udlandet – lokal viden i kombination med globalt udsyn – holdes vores medlemmer konstant opdateret på de nyeste trends og tendenser inden for retail og forbrugeradfærd. Professionelle aktører i dagligvare- og detailbranchen får med et medlemskab en sparringspartner, der har et dybdegående kendskab til udfordringerne på den globale detailhandelsscene.

Forbrugernes konstante forbrugs- og adfærdsændringer kræver ustandseligt innovation og nytænkning i detailhandlen og hos branchens leverandører. Nutidens kunder forlanger til stadighed nyheder, inspiration, convenience, fair priser og nye oplevelser.  Men hvad betyder det for detailhandlen, og hvilken betydning har fænomener som e-handel og digitalisering for de fysiske butikker? Hvordan sikrer man kundetilstrømmen, fremtidssikrer forretningen og forvandler buzzwords som omnichannel og e-influence til konkret forståelse og handling? Vores fordybelse, indsigter, viden og forståelse for dagligvare- og detailhandlen giver vores kunder overblik over branchen og forbrugerne, hvis adfærd og vaner kan være svære at afkode.

Vores kunder er detailhandlen og leverandører hertil, og vi hjælper og rådgiver gennem et tæt, åbent og naturligvis fortroligt samarbejde med forståelse for vores partneres position og strategi.

Vil du vide mere så kontakt:
Dorte Wimmer
Retail- & forbrugerpassionist/ director
Mail: [email protected]
Direkte: +45 40 32 98 10

Dorte Wimmer har arbejdet med detailhandlen, trends og forbrugeradfærd i over 15 år i danske og internationale koncerner. Hun er ekspert i nutidens og fremtidens detailhandel samt forbrugsmønstre og har igennem de seneste par år specialiseret sig i at forstå fremtidens forbrugere, og hvordan virksomheder bør agere for at imødekomme dem. Dorte Wimmer rådgiver de førende retailers i Danmark og udlandet.

LÆS OGSÅ VORES RETAIL-BLOG HER

 


Kontakt
E-mail: [email protected]
Telefon: 70233010
Web: www.retailinstitute.dk
Adresse: Gl. Lundtoftevej 1E, 2. sal.
Postnummer: 2800
By: Lyngby

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk