Ifølge Dansk Erhvervs prognoser forventes julehandlen at udgøre 11 mia. kr. i år. Det svarer til, at hver husstand i gennemsnit bruger 4.100 kr. ekstra op til jul på gaver, mad og drikke sammenlignet med resten af året.
”Der er tydelige tegn på, at den danske økonomi er i fremgang. Beskæftigelsen er i år steget med 45.000 personer, og det øger den disponible indkomst, så der er flere penge til julegaver. Derfor forudser vi, at julehandlen vil ride med på den positive bølge og vokse med 2-3 pct.”, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at en fjerdedel af handlen vil foregå online. Sidste år udgjorde online-julehandlen 22 pct.
Black Friday kickstarter julehandlen
Vi har de senere år set, at julehandlen starter allerede i november, og derfor er den regnet med i årets juleprognose. Ikke mindst Black Friday er for mange danske forbrugere blevet en start på julehandlen.
”Vi ser en klar tendens til, at en større del af handlen op til jul sker i november. Det skyldes, at Black Friday er blevet en meget populær shoppedag i Danmark,” siger Henrik Hyltoft.
Læs Dansk Erhvervs prognose for julehandlen her
Om Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Handelsmarkedet i Dansk Erhverv samler størstedelen af danske virksomheder og brancheforeninger inden for detail- og engroshandel i et stærkt fællesskab. Målet for Dansk Erhverv er, at det skal være attraktivt at drive handelsvirksomhed i Danmark. Vi arbejder dagligt for at skabe de bedst mulige rammer for handelsvirksomhederne, så de har gode forudsætninger for innovation, udvikling og vækst på det nationale og internationale marked
Vision og Mission
Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at skabe konkurrencekraft for vores virksomheder i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder.
Landets førende rådgivning
Dansk Erhvervs konsulenter og advokater er landets førende inden for en lang række af de udfordringer, som handelsvirksomhederne skal håndtere i hverdagen. Vi er rustet til at give den bedst mulige rådgivning, uanset om der er tale om arbejdsretslige spørgsmål, erhvervsjura, arbejdsmiljøregler eller HR- og ledelsesspørgsmål.
Medlemsfordele
Som medlem af Dansk Erhverv kan du – alt efter medlemskabstype – trække frit på Handelsmarkedets rådgivning.
>> Læs mere her om medlemsskabstyperne og Dansk Erhvervs rådgivningstilbud.