Byg oven på din ledelseserfaring med et målrettet og praksisnært lederkursus
Dansk Erhverv har skabt et nyt lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld og moderne ledelse. Udviklingsforløbet er for dig, der tør udfordre sammenhængen mellem egen ledelsespraksis og virksomhedens evne til at skabe resultater.
Kurset giver nye ledelsesperspektiver på organisation, strategi, kommunikation, innovation, forandring og ledelse i forskellige sammenhænge.
Dit udbytte af kurset:
Kurset er relevant for dig, der er en erfaren leder med min. fire års ledelseserfaring, og som nu er klar til at kvalificere dit lederskab yderligere.
Forløb & indhold
Før start
Inden kursusstart får du bl.a. lavet et 360° statusbillede af din ledelsesmæssige performance og en individuel udviklingsdialog mellem dig som deltager og en lederudviklingskonsulent.
Modul 1: Ledelse, organisation og kultur
Gennem forskellige teoretiske linser kigger vi nærmere på din virksomhed. Du bliver klogere på opbygning, kultur og kompleksitet, og hvad det betyder for dine ledelsesopgaver og dilemmaer. Målet er, at du kan perspektivere ledelse, organisation og kultur i forhold til egen ledelsesopgave.
Modul 2: Strategisk ledelse, læring og udvikling
Vi arbejder med at identificere din virksomheds kerneforretning, og hvordan vision, mission og strategi omsættes til handleplaner og konkret ledelsespraksis. Du bliver trænet i at se sammenhængskraften og få fuldt udbytte af din virksomheds strategi.
Modul 3: Ledelseskommunikation
Du styrker dine kommunikative evner og bliver i stand til at identificere det rigtige kommunikative redskab i dine forskellige roller som leder. Træningen indeholder både arbejde med formidling, coaching og feedback. Du opnår derved en professionel tilgang til kommunikation og formidling.
Modul 4: Innovation, forandrings- og projektledelse
Omdrejningspunktet for dette modul er business driven action learning, hvor du gennem innovation og teamarbejde skal løse en konkret problemstilling i en virksomhed. Vi arbejder med konkrete business cases fra deltagernes virksomheder, og i et laboratorium forsøger vi at finde nye løsninger på udfordringerne.
Modul 5: Din personlige ledelsesstil i forskellige sammenhænge
Dette afsluttende modul introducerer dig for den teoretiske ramme for den moderne leders dilemmaer og ledelsesrum. Du får et nuanceret indblik i dit personlige lederskab og kan reflektere kritisk og være bevidst om dine egne styrker og udfordringer.
Hvem kan deltage?
Du har min. fire års erfaring som leder, gerne med en grundlæggende lederuddannelse. Du kommer måske fra en mellemstor virksomhed. Du kan være virksomhedsejer, driftsleder, teamleder, personaleleder, faglig leder, projektleder, forskningsleder, leders leder m.m.
Datoer for modulerne
Individuel udviklingsdialog 1 og tilbagemelding på 360° feedback:
Tirsdag den 26. januar 2016 på Børsen (Du indkaldes til 2 times samtale)
Modul 1: Onsdag den 10. og torsdag den 11. februar 2016 på Børsen (eksternat)
Modul 2: Tirsdag den 15. marts 2016 på Børsen
Modul 3: Tirsdag den 19. og onsdag den 20. april 2016 på et københavnsk teater (eksternat)
Modul 4: Tirsdag den 10. og onsdag den 11. maj 2016 på et kursuscenter i Københavnsområdet (internat)
Modul 5: Tirsdag den 21. juni 2016 på Børsen
Individuel udviklingsdialog 2. Planlægges individuelt
Kursusleder og øvrige undervisere
Kursusleder og chefkonsulent i HR og ledelse Morten Svalgaard Nielsen. Øvrige undervisere er konsulenter fra HR og ledelse samt gæster. Kontakt: E-mail: msn@danskerhverv.dk / telefon: 91 37 31 06
Om Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Handelsmarkedet i Dansk Erhverv samler størstedelen af danske virksomheder og brancheforeninger inden for detail- og engroshandel i et stærkt fællesskab. Målet for Dansk Erhverv er, at det skal være attraktivt at drive handelsvirksomhed i Danmark. Vi arbejder dagligt for at skabe de bedst mulige rammer for handelsvirksomhederne, så de har gode forudsætninger for innovation, udvikling og vækst på det nationale og internationale marked
Vision og Mission
Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at skabe konkurrencekraft for vores virksomheder i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder.
Landets førende rådgivning
Dansk Erhvervs konsulenter og advokater er landets førende inden for en lang række af de udfordringer, som handelsvirksomhederne skal håndtere i hverdagen. Vi er rustet til at give den bedst mulige rådgivning, uanset om der er tale om arbejdsretslige spørgsmål, erhvervsjura, arbejdsmiljøregler eller HR- og ledelsesspørgsmål.
Medlemsfordele
Som medlem af Dansk Erhverv kan du – alt efter medlemskabstype – trække frit på Handelsmarkedets rådgivning.
>> Læs mere her om medlemsskabstyperne og Dansk Erhvervs rådgivningstilbud.