Til seminaret Danskernes mad- og indkøbsvaner 2019, kan du få et indblik i, hvordan danske forbrugeres vaner har ændret sig indenfor de seneste 6 år. Et detailstudie lavet i samarbejde mellem Drum CPH, Annalect, TV 2, Dansk Erhverv og YouGov viser nemlig, at danskernes interesse for madlavning er faldet kraftigt. Vi spiser mere ude, bestiller mere take away og laver mindre mad selv. Hvis vi køber ind, så er det blevet endnu vigtigere, at det er nemt.
Tilbage i 2012 blev dansk detailhandel af Claus Andersen fra Drum CPH præsenteret for fem kernesegmenter blandt Danmarks forbrugere: Funktionalisten, Levemunden, Skattejægeren, Ildsjælen og Sundhedskrigeren.
Detailstudiet viste dengang, at der er stor diversitet imellem de fem forbrugertyper. En diversitet, som kan være noget af en mundfuld at imødekomme for detailhandlen. Derfor vil resultaterne af det nye studie af danskernes dagligvareindkøb uden tvivl byde på en del overraskelser.
Hvordan Funktionalisten, Levemunden, Skattejægeren, Ildsjælen og Sundhedskrigeren anno 2018 helt præcist adskiller sig fra analysen i 2012, kan du få svar på til seminaret den 22. marts i Børssalen.
Om Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Handelsmarkedet i Dansk Erhverv samler størstedelen af danske virksomheder og brancheforeninger inden for detail- og engroshandel i et stærkt fællesskab. Målet for Dansk Erhverv er, at det skal være attraktivt at drive handelsvirksomhed i Danmark. Vi arbejder dagligt for at skabe de bedst mulige rammer for handelsvirksomhederne, så de har gode forudsætninger for innovation, udvikling og vækst på det nationale og internationale marked
Vision og Mission
Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at skabe konkurrencekraft for vores virksomheder i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder.
Landets førende rådgivning
Dansk Erhvervs konsulenter og advokater er landets førende inden for en lang række af de udfordringer, som handelsvirksomhederne skal håndtere i hverdagen. Vi er rustet til at give den bedst mulige rådgivning, uanset om der er tale om arbejdsretslige spørgsmål, erhvervsjura, arbejdsmiljøregler eller HR- og ledelsesspørgsmål.
Medlemsfordele
Som medlem af Dansk Erhverv kan du – alt efter medlemskabstype – trække frit på Handelsmarkedets rådgivning.
>> Læs mere her om medlemsskabstyperne og Dansk Erhvervs rådgivningstilbud.