En ny aftale om tysk dåsepant er meget positiv for de danske butikker og gør det mere attraktivt at købe øl og sodavand i Danmark, vurderer Dansk Erhverv.
Det er et markant gennembrud, at der nu kommer opkrævning af pant på øl og sodavand i grænselandet. Det er en sag, miljøministre fra begge sider af Folketingssalen har arbejdet for gennem mere end 10 år.
”Den manglende pant har givet en særlig fordel specielt til de ca. 60 grænsehandelsbutikker. Alle andre tyske butikker opkræver pant – også butikker beliggende tæt ved tyskernes øvrige otte landegrænser. Og derfor er det meget positivt, at der nu også kommer pant på de tyske dåser, der er købt i grænselandet op til Danmark,” siger markedschef Lotte Engbæk Larsen fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
Cirka en milliard dåser årligt fra Tyskland Hvert år bliver der hentet cirka en milliard tyske dåser over grænsen til Danmark, hvoraf en del ender som skrald i naturen. Dansk Erhverv er meget tilfreds med, at det nu er lykkedes at få en aftale i stand, så der findes en løsning på et problem, som har eksisteret i mange år.
”Effekten af pant i de tyske grænsebutikker vil være en inddæmning af den danske grænsehandel syd for grænsen. Det vil gøre det mindre attraktiv at grænsehandle og mere attraktivt at købe varerne i Danmark, især på nogle af de store magnetvarer, som trækker grænsehandelen. En aftale om pant trækker mere handel og omsætning tilbage til de danske butikker og skaber merindtægter for staten i form af moms og afgifter,” siger markedschef Lotte Engbæk Larsen.
For yderligere kommentar kontakt Lotte Engbæk Larsen på tlf. 41251602 eller lel@danskerhverv.dk.
Om Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Dansk Erhverv repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.
Handelsmarkedet i Dansk Erhverv samler størstedelen af danske virksomheder og brancheforeninger inden for detail- og engroshandel i et stærkt fællesskab. Målet for Dansk Erhverv er, at det skal være attraktivt at drive handelsvirksomhed i Danmark. Vi arbejder dagligt for at skabe de bedst mulige rammer for handelsvirksomhederne, så de har gode forudsætninger for innovation, udvikling og vækst på det nationale og internationale marked
Vision og Mission
Det er Dansk Erhvervs vision at være den mest betydningsfulde politiske repræsentant og foretrukne rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at skabe konkurrencekraft for vores virksomheder i en globaliseret økonomi. Dansk Erhverv varetager virksomhedernes politiske interesser over for alle relevante myndigheder.
Landets førende rådgivning
Dansk Erhvervs konsulenter og advokater er landets førende inden for en lang række af de udfordringer, som handelsvirksomhederne skal håndtere i hverdagen. Vi er rustet til at give den bedst mulige rådgivning, uanset om der er tale om arbejdsretslige spørgsmål, erhvervsjura, arbejdsmiljøregler eller HR- og ledelsesspørgsmål.
Medlemsfordele
Som medlem af Dansk Erhverv kan du – alt efter medlemskabstype – trække frit på Handelsmarkedets rådgivning.
>> Læs mere her om medlemsskabstyperne og Dansk Erhvervs rådgivningstilbud.