Kom med Detailforum til et spændende arrangement, hvor Hi-Fi klubben fortæller om de forandringer der er i deres marked og hvordan fremtiden ser ud for den store kæde.
HiFi Klubben startede som postordre-forretning i 1980, men har i dag et stort butiksnetværk i fem lande. Virksomheden har en voksende online forretning, men er ligesom andre udfordret af den stigende konkurrence og de ændrede forbrugsmønstre.
HiFi Klubbens direktør, Christoffer Arensbach, åbner dørene i ’flagship butikken’ på Åboulevarden til fortællingen om virksomhedens rejse fra dagens ”traditionelle” detailhandler til fremtidens ”HiFi Klubben 3.0”. En kæmpe udfordring for virksomheden, hvor butikkerne i større grad de kommende år skal omdannes til showrooms og kædens omni-channel forretning sættes på den endelige prøve…. Uden at man må gå på kompromis med de ting, der gør virksomheden til noget særligt.
Christoffer fortæller om, hvilke konkrete tiltag HiFi Klubben gør for at tilpasse sig markedet, hvordan målsætningerne er de næste 3 år samt hvilke udfordringer der er på rejsen.
Dato og tid: Torsdag d. 2. maj fra 8.30 -10.00
Om Detail-Forum
Detail-forum er et tværfagligt netværk for ledere i dansk detailhandel og tilknyttede brancher. Dets formål er at orientere medlemmerne om nye tiltag i dansk og udenlandsk detailhandel, samt give dem mulighed for at udveksle erfaringer inden for netværkets rammer.
Detail-forum har hyppig mødeaktivitet, afholder seminarer og arrangerer studierejser og virksomhedsbesøg i ind- og udland. Netværket har sit eget medlemsblad, Orientering, med nyt om dansk og international detailhandel samt information til medlemmerne.