Hvorfor skal kunderne vælge dig?
Søstrene Grene har de seneste 5 år formået at løfte forretningen med 305% anført af et stort fokus på digitalisering, en omfattende ekspansionsstrategi og nogle centrale greb i den eksisterende forretning. Fra starten var sigtet at skabe en skalerbar strategi, som kunne bidrage med reel konkurrencekraft, og flytte forretningen på tværs af markeder.
Få indblik i nogle af de strategiske overvejelser, der har dannet grundlaget for revitaliseringen af Søstrene Grene, og nogle af de udfordringer det har medført undervejs. CCO Mads Jensen fortæller om Søstrene Grene og deres rivende udvikling i biografen i Field's, hvor der også er mulighed for at se en af butikkerne.
Dato: 5. november 2018 kl. 15.00 - 16.30
Om Detail-Forum
Detail-forum er et tværfagligt netværk for ledere i dansk detailhandel og tilknyttede brancher. Dets formål er at orientere medlemmerne om nye tiltag i dansk og udenlandsk detailhandel, samt give dem mulighed for at udveksle erfaringer inden for netværkets rammer.
Detail-forum har hyppig mødeaktivitet, afholder seminarer og arrangerer studierejser og virksomhedsbesøg i ind- og udland. Netværket har sit eget medlemsblad, Orientering, med nyt om dansk og international detailhandel samt information til medlemmerne.