WestMarket inviterer medlemmerne af Detail-forum til et besøg i Vesterbros nye madmarked. Kom og hør CEO Christian Kofoed fortælle om WestMarket, som slog dørene op for københavnerne i slutningen af januar.
I januar 2017 åbnede det nye WestMarket i det gamle Toves i hjertet af Vesterbro, mellem Vesterbrogade og Matthæusgade.
Her har du mulighed for at købe brød, franske oste, vin og blomster fra en række boder eller slå sig ned i dinning området og smage mad fra hele verden.
Christian Kofoed vil fortælle deltagerne om tankerne bag det store projekt, og hvilke overvejelser der lå bag. Hvordan har processen været fra idéer og tanker frem til åbningen af WestMarket? Hvordan har københavnerne taget i mod WestMarket indtil videre?
Vi afslutter arrangementet med frokost i staderne.
Tid og sted: Tirsdag d. 25. april 2017 kl. 11:00-12:30 Vesterbrogade 97, 1620 København V
Pris: 300,- kr. excl. moms for medlemmer og 800,- kr. excl. moms for ikke medlemmer
>> Tilmeld dig her
Om Detail-Forum
Detail-forum er et tværfagligt netværk for ledere i dansk detailhandel og tilknyttede brancher. Dets formål er at orientere medlemmerne om nye tiltag i dansk og udenlandsk detailhandel, samt give dem mulighed for at udveksle erfaringer inden for netværkets rammer.
Detail-forum har hyppig mødeaktivitet, afholder seminarer og arrangerer studierejser og virksomhedsbesøg i ind- og udland. Netværket har sit eget medlemsblad, Orientering, med nyt om dansk og international detailhandel samt information til medlemmerne.