IDEmøbler og ILVA sætter fokus på ledelse i elevuddannelse


Dato: 22-01-2016 13:45:37
 

To af landets største møbelkæder, ILVA og IDEmøbler, søsætter en kampagne for at tiltrække elever i hele landet - og uddannelsen er populær: sidste år modtog kæderne hele 1.100 ansøgninger.

Hvis man kunne tænke sig en karriere i to af landets absolut mest kendte møbelkæder, så er muligheden der nu. IDEmøbler og ILVA er ejet af samme selskab kaldet IDdesign – og derfor har de to kæder en fælles elevuddannelse.

Som noget nyt sætter en elevuddannelse i IDEmøbler og ILVA et stærkt fokus på at opbygge ledelsesmæssige kompetencer hos eleverne. Det sker på et særligt talentspor, der er obligatorisk for alle, der består af et akademifag, som ruster eleverne til at blive kommende ledere.

- Talentsporet er helt unikt for vores elevuddannelse. Vi vil tiltrække de bedste elever – og derfor skal vi også kunne tilbyde noget helt særligt. Samtidig vil vi naturligvis gerne klæde vores elever på, da vi målretter uddannelsen til at skabe grundlaget for udviklingen af kommende butikschefer,-  siger Karina Kjær Olesen, ansvarlig for elevuddannelsen hos IDEmøbler og ILVA.

Elevuddannelsen hos IDEmøbler og ILVA er en kombination af undervisning på skole og praktisk erfaring gennem at være i en butik. Undervisningen foregår i et fantastisk miljø på Himmerland Golf & Spa Ressort, hvor selve undervisningen gennemføres med hjælp fra undervisere fra Tradium i Randers – og hvor eleverne efter skoletid har stor mulighed for at benytte sig af faciliteterne på Himmerland Golf & Spa Ressort, som blandt andet består af svømmehal, spa, bowling, golf og naturoplevelser.

Udover et stærkt fokus på ledelse målrettes uddannelsen også efter den måde, som IDEmøbler og ILVA ønsker at møde deres kunder på i butikkerne. - Vi satser på det personlige salg, og det kræver en indsats fra vores kolleger i butikkerne. Man skal have lyst til at rådgive og indgå en dialog med kunden – vi søger ambitiøse sælgere, der tager udgangspunkt i kundens behov, siger Karina Kjær Olesen.

Udover opholdet i butik og på Himmerland Golf & Spa Ressort, så besøger eleverne også nogle af IDEmøblers og ILVAs danske leverandører i løbet af uddannelsen. Fokus er her at give eleverne et indblik i de produktionsprocesser og tanker, som ligger bag det endelige produkt, der skal sælges i butikkerne.

IDEmøbler og ILVA skal bruge i alt 28 elever rundt om i landet – og uddannelsen er populær: sidste år modtog kæderne hele 1.100 ansøgninger.

Se mere på www.salgskarriere.dk.

IDdesign er Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 71 møbelhuse i Danmark og i udlandet og en omsætning på 1,7 mia. kr. IDdesign driver detailhandel under navnene ILVA, IDEmøbler og IDdesign.

Del:

Følg denne virksomhed:


Flere cases og nyheder fra ILVA & IDEmøbler:


Stor fremgang i omsætning og resultat i IDdesign a/s.
Arbejdsglæde og omsætning vokser hos ILVA og IDEmøbler
Lisa fra Kolding er Danmarks bedste elev i IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA åbner outlet i Esbjerg
Dyrup i samarbejde med IDEmøbler og ILVA
IDdesign & ILVA søger nye talenter i designkonkurrence
IDEmøbler vil rulle Aalborg-koncept ud flere steder i Danmark
Forventer over 1000 ansøgninger til elevpladser
Dansk møbelkæde ekspanderer i Europa
Møbelkæder spår rekordsalg til Black Friday
ILVA og IDEmøbler vinder igen markedsandele
Sang og dans på IDEmøblers og ILVAs centrallager
Ny logistikchef for IDEmøbler og ILVA
IDEmøbler og ILVA satser på miljørigtige havemøbler
IDEmøbler og ILVA har succes med ny model for elevrekruttering
ILVA og IDEmøbler investerer i fremtiden
IDEmøbler og ILVA satser skandinavisk

Om ILVA & IDEmøbler

IDdesign er Danmarks største og førende detailhandler inden for møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 60 møbelhuse og en omsætning på ca. 1,6 mia. kr.

IDdesign driver detailhandel under navnene ILVA, IDEmøbler og IDdesign – sidstnævnte har 20 franchisebutikker beliggende i Mellemøsten, Sydeuropa og Østeuropa.

IDdesign ejes af LARS LARSEN GROUP.


Kontakt
E-mail: kontakt@iddesign.dk
Telefon: 88179000
Web: www.iddesign.dk
Adresse: Damvej 9
Postnummer: 8471
By: Sabro

Følg os på:


RetailDirect - En del af detailfolk.dk